Historien om Guy

 

 
 

Guy Motors Ltd blev grundlagt af Sidney Guy, der havde en fortid som driftsleder hos Sunbeam. Han forlod firmaet i 1913 og startede Guy Motors, i en ny fabrik bygget i Fallings Park i Wolverhampton. Det lader til, i kraft af at to prototype lastbiler fra 1913 siges stadig at eksistere og da nye virksomheder og nye fabrikker, skal finansieres, så tyder det på at det ikke var en pludselig indskydelse, men noget som Sidney Guy nøje havde planlagt.
Der var en stor industriel udvikling i Fallings Park området på det tidspunkt. Tidligere havde industrien i Wolverhampton ligget tættere på centrum og op til kanalen og jernbanen. Men på dette tidspunkt var der mindre afhængighed af disse transportformer, især i bilindustrien, og under alle omstændigheder var der ikke plads tættere på centrum, især ikk for pladskrævende fabrikker, og Guy´s ny fabrik krævede netop plads. Den åbnede i 1914.
Første frembringelse var en lastbil, men næppe var man begyndt at producere, før første verdenskrig brød ud, og produktionen blev overtaget af Krigsministeriet. Guy's producerede et stort antal militære køretøjer. De er også blevet den største britiske producent af tændsatser til dybvandsbomber, og også bygget et stort antal flymotorer.
Krigen betød at Guy fik et solidt fodfæste. Man kan ikke sige, hvordan virksomheden ville have klaret sig hvis krigen ikke var kommet, men i det øjeblik, den sluttede, havde virksomheden et stort, veludstyret anlæg i fuld drift, og et etableret navn.
Umiddelbart efter krigen var der en meget lille produktion, dels på grund af en verdensomspændende recession og dels på grund af at markedet blev oversvømmet med hærens overskud. Men krigen havde vist pålideligheden og nytten af lastbiler som transportmiddel. Der var nu et stigende marked, som Guy's var i stand til at bearbejde
Da den civile produktion af køretøjer igen begyndte i 1919, startede Guy med at producere lastbiler og hans første charabanc. Disse to linjer skulle være grundlaget for virksomhedens fremtid, men der blev også forsøgt med andet, som var mindre vellykket. Der blev præsenteret en kombineret vej- og skinnebaseret køretøj, et eldrevet lastvognschassis og en gasdrevet lastbil. I 1919 præsenteredes en Guy personbil, hvoraf omkring 200 blev produceret, produktion sluttede i 1922.
I mellemkrigsårene udviklede og producerede Guy en lang række af lastbiler og busser som alle havde innovative detaljer.
I 1928 overtog Guy det konkurstruede Star ved en ombytning af aktier, og produktionen af deres biler fortsatte i nogen tid derefter, indtil den endeligt ophører i 1932, på grund af manglende afsætning. Det lader til, at Guy ikke kunne foretage de nødvendige investeringer i selskabet for at holde Star igang, og var selv i økonomiske vanskeligheder. Men den næste verdenskrig rykkede nærmere. I løbet af trediverne fik man en god aftale med Krigsministeriet om levering at militære køretøjer. Under anden verdenskrig produceredes også et stort antal busser.
Efter krigen, fra 1946 og fremefter fortsatte Guy med at udvikle og producere lastbiler og busser, på et tidspunkt bliver de et af de største producenter i landet. De havde også meget store eksportordrer.
I 1948 erhvervedes Sunbeam-Karrier, Sydney Guy Var nu i gang med at opkøbe hvad der var tilbage af sin gamle arbejdsgiver Sunbeam. Produktion af Sunbeam trolleybusser og Karrier busser fortsatte et stykke tid på Moorfields fabriken men i 1953 udgik Karrier og al fabrikation blev flyttet til Fallings Park hvor man på 10 tdr. land beskæftigede op til 1500 personer. I slutningen af 50'erne kom selskabet i finansielle vanskeligheder. Grunden var sandsynligvis at man ikke havde produktudviklet i tilstrækkelig grad, og salget styrtdykkede. I oktober 1961 trådte firmaet i betalingsstandsning.
Det blev købt af Jaguar Cars og omdøbt til Guy Motors (Europe) Ltd. Jaguar havde allerede interesse i busser, da Daimler var inden for Jaguar gruppen. Produktion af lastvogne med Guy mærket fortsatte indtil 1964.
I 1966 blev Jaguar indlemmet i den store British Motor Corporation, det senere British Leyland, og her var der rigelig kapacitet af busser og lastbiler, og i 1978 sluttede Guy med produktionen af køretøjer.




Guy Big J fra ca. 1965

 

© www.hansreckweg.dk/truckerlinks/

eXTReMe Tracker


eXTReMe Tracker